Ærtesuppe med glaskål, fersken og chorizo
4 personer
Denne suppe er al sommerens glæde samlet i en skøn, grøn ret! Nyd den varm som forret eller som en let frokost. Den gør sig også på tapas buffeten, serveret kold i små skåle. Også skøn som natmad efter koncerten eller teatret! Anret hver tallerken med en ’top’ af strimlet glaskål og tynde både af frisk fersken og hæld den varme ærtesuppe over. Top hver portion med ristede chorizoskiver.
TIP: Kan også nydes iskold!
Kom olivenolie i en gryde og varm den op. Kom løg og hvidløg i. Rør rundt mens de bliver klare og bløde (de må ikke blive brune). Det tager et par minutter.
Tilsæt ærter og timian, rør rundt og tilsæt derefter grøntsagsbouillon. Bring i kog, læg låg på gryden og lad det småkoge 5-7 minutter.
Hæld fløde i suppen og blend den, med en stavblender eller i en foodprocessor. Pas på varme stænk!
Rist chorizoskiver sprøde i lidt olie eller uden fedtstof på en slip-let pande.
Server suppen med chorizo, glaskål og fersken.
Delika Food Group A/S
Erhvervsbyvej 11, st. tv.
8700 Horsens
CVR nr: 13964289
Tel. 86 96 95 88
Cookies