fbpx

Delika Food Group

Vores univers

Delika Food Group tilbyder et smagsfyldt univers af kvalitetsvarer inden for spegepølser og andre pølsemageriprodukter, røgvarer, pålæg, charcuteri samt oste. Vi leverer til Foodservice og detailhandel, hvor vi både kan findes under egne brandnavn samt private label.

Virksomheden blev etableret i 1985 i Hammel by under navnet Delika med fokus på røg- og pålægsvarer og har siden 2007 udvidet med en række veletablerede brands. Bag virksomheden står et stjernehold af fagfolk med ambition om at producere madvarer, som de selv har lyst til at sætte på bordet hver eneste dag.

Hvad enten det er en sønderjysk spegepølse fra Carl Vollstedt, som har samlet smag og kraft gennem en hel uge over den stille røg fra bøgesmuld eller en krydret rullepølse fra Sørwi, som er håndrullet af et stykke magert griseslag, så er det kvaliteten og smagen, der tæller.

I 2013 blev AJ Skjern en del af Delika Food Group familien. Sortimentet er dermed udvidet med diverse mejeriprodukter i samme gode kvalitet som det eksisterende sortiment af røg- og pålægsvarer samt udenlandske specialiteter.

I 2023 overtog Delika Food Group aktiviteterne fra Skare Foods pålægsfabrikker i hhv. Aarhus og Christiansfeld. Produktionen af kvalitetspålæg udvides dermed med to nye lokationer samt en række tilføjelser til sortimentet. 

Hammel spegepølse

Kvalitet i alle led

I dag er Delika Food Group en af landets største pålægsproducenter med en række førende brands.

Vi producerer dermed alt, der skal bruges på en lækker frokostbuffet, til tapas, smørrebrød eller lune retter. Sortimentet dækker hele paletten inden for pålæg, røgvarer og sønderjyske spegepølser og specialiteter.

Derudover har vi et stort sortiment inden for oste og andre mejerivarer. Fra udlandet importeres en række udsøgte, regionale charcuteriprodukter såsom spansk serranoskinke og chorizopølser og belgiske patéer. De udenlandske producenter er typisk familieejede firmaer, der bygger på samme holdning til kvalitet og håndværk, som Delika Food Group står for, når det gælder egen produktion.

Delika Food Group leverer både til Foodservice og Detailmarkedet.

Produkterne findes på hylderne hos de fleste af landets førende detailforretninger i eget brandnavn og eller som private label.

Vores medarbejdere har de højeste ambitioner: De vil fremstille madvarer, som de selv har lyst til at sætte på bordet hver eneste dag, og højere kvalitetsmål kan man vist ikke have.

Det er kvaliteten og smagen, der tæller, uanset hvilket produkt, det drejer sig om. Dette afspejler sig både i valget af råvarer, de håndværksbaserede produktionsmetoder og valget af samarbejdspartnere i alle led.

Det er det gode håndværk, der er baggrunden for al vores produktion i dag. Sådan som det var tilfældet, da de første spegepølser blev fremstillet af en slagtermester i Hammel, fordi han havde én ambition og som virksomheden fortsat i dag viderefører: At levere den bedste kvalitet, krydret med gammeldags håndværk, og masser af kærlighed og passion.

Læs mere om vores historie her.